Glædelig jul
Julen kan bringe det allerfineste bud 
Julens velsignede bud har trange kår. Pakket ind i farvestrålende overflod er julen til stadighed, noget der kommer, uanset om det er belejligt eller ej. Julen kommer helt af sig selv og bringer minder med om Disney film, gaver og stuens juletræ, der som et religiøst symbol bæres ind fra kulden, og med selveste himlens stjerne i toppen som i sig selv gemmer på forventningens glæde.
Juletræet på torve og gader, på husgavle og i haver der er pyntet med det lys der skal minde os om lyset over Betlehem med budskab om, at en frelser er født. Han kom med lyset der overvinder mørket.
Vi tænder vore små lys i årstidens tunge mørke, og vi får derved lys nok til at kunne se hvor mørkt det er. Vi ønsker hinanden glædelig jul, og håber alle på at julefreden sænker sig.
I H.C. Andersens eventyr (dec.1844) skriver han om ”Grantræet”, der handler om at glæde sig over det, man har i øjeblikket ved at være nærværende. Måske fortæller det gamle eventyr om noget centralt i vores tid. I H.C. Andersens eventyr glemmer grantræet, at skønne på det der ér. Først står det i skoven, hvor det trives med god plads, sol og luft at vokse i, men det kan ikke glæde sig over solen eller menneskene, der siger at det er smukt. Det vil ikke hører tale om, at det er smukt. For grantræet tænker kun på at vokse sig stor, og sammenlignede sig hele tiden sig selv med de træer, der var større end den selv. Det ville være stort og blive til noget stort. Men i grantræets besættelse om storhed hører den spurven kvidre om, at små træer kan blive store i stuerne med strålende stjerne på toppen og mange hundrede lys på sig. Det jubler ved tanken og glemmer alt omkring sig. Grandræet er optaget af at vokse sig til, så det kan blive et rigtigt juletræ. Omsider blev det valgt og kom ind i stuen og blev pyntet, og det glædede sig til at stråle på selve aftenen. Da grantræet, som nu har opnået at blive til juletræ, blev tændt i al sin stråleglans, gik der ild i en af træets grene. Træet blev meget bange og bekymret for at miste sin pynt og status. Så heller ikke dette øjeblik kunne grantræet nyde. Børnene havde travlt med at plyndre juletræet, og ingen glædede sig over det øjeblik, hvor træet stod der i alt sin stråleglans. Men træet trøstede sig med, at denne stjernestund som det glemte at nyde ville komme tilbage aftenen efter. Til grantræets store overraskelse bliver det dagen efter anbragt på et mørkt loft, hvor det bliver glemt.
Det eneste selvskab træet har, er musene der nysgerrigt spørger til livet i skoven. Grantræet savner nu skoven og fortæller musene om solens stråler, om duggens dråber og om den friske luft. Musene siger, at det må have været meget lykkeligt i skoven, men også der havde træet glemt at nyde sin lykke. Endelig bliver træet bragt ud i gården, hvor det tror at livet endelig skal til at begynde, men her opdager det, at det har mistet sin farve og sin naturlige glans ved at stå på loftet og vente på livets lykke. Nu ærgrer grantræet sig over, at det ikke glædede sig over livet, mens tid var og erkendte, at det havde spildt sit liv på at vente på fremtidens lykke.
Men budskabet i eventyret om ”Grantræet” er, at lykken er, i det øjeblik vi lever i, og det er en livsopgave at være nærværende i tilstrækkelig grad til at være opmærksom på, hvad der er at glæde sig over. Det er det øjeblik, der er lige nu, selvom det både kan være mørkt og lyst, smukt og trist. Vi må genfinde det glade budskab, julen bringer og som taler til hver enkelt af os. Julens budskab om at vi i den store livssammenhæng alligevel er omfattet af en kærlighed og tilgivelse, som gør os værdige og værdifulde midt i den sårbarhed, der gør os til mennesker. For i den sårbare bevidsthed ligger også muligheden for at tage imod, give videre, rumme både sorg og glæde, også når det bliver hverdag igen.
”Det er i sig selv en overvældende ting, at der er en kraft af kærlighed og mening bag alt i universet, hvis man tror på det. Men den tanke, at den kærlighed og mening vælger at fremstille sig selv som en baby født i skidt og møg og yderst fattigdom er genial – og får mig på knæ, bogstaveligt talt”.
(Bono – forsanger i bandet U2)
De varmeste hilsner og ønsker om en rigtig glædelig jul
Alice Vestergaard