Parterapi

”Kærligheden er størst af alt, men den kan samtidig være svær at blive klog på”

Et parforhold er dynamisk og det udvikler sig konstant hele livet igennem. Det sker i et sammenspil mellem alle de påvirkninger der kommer fra parret selv – men udviklingen bliver også skabt af alle de påvirkninger, der kommer fra omgivelserne.

Disse påvirkninger, er med til at forandre os som mennesker, og det skaber både dynamik og udvikling i parforholdet.

At være i et parforhold kan fylde en med glæde, samhørighed og tryghed, men det kan også være smerteligt, opslidende, hårdt og drænende, at være i en tæt og forpligtende relation til et andet menneske. Fordi to mennesker altid vil have forskellige behov, følelser og måder at udtrykke sig på.

Uenighed og konflikter er en del af det gode parforhold. Der kan dog være problemer, som i som par ikke har fået taget hånd om og som derfor har fået lov at vokse sig store. Vanskelighederne kan være så store, at i som par ikke længere selv kan løse dem.

Parterapi kan være en god hjælp til at få større klarhed de vanskeligheder der fylder og selv blive i stand til at forholde sig konstruktivt til forholdet. I terapien skabes klarhed over hvilke handlinger der skader parforholdet og hvilke handlinger der hjælper med at bygge parforholdet op. Parterapi hjælper jer som par til at blive opmærksom på hvad det er for et forhold i har og hvordan i skaber mere af det i længes efter.

Temaer som ofte tages op i parterapi:

• Kommunikation med hinanden
• Fravær af nærvær
• Utroskab og andre tillidsbrud
• Forventninger til den anden
• Mulig skilsmisse
• Oplever i misforståelser eller en følelse af ikke at blive hørt
• Lever i, i højere grad et parallelle end et liv sammen

"Vi kan ikke vikle os ud af vores fortid, før vi bliver bevidst om, dybt og vi har været fanget i den.”

Parforhold og tilknytning:
Når et parforhold ikke fungere, er det smertefuldt og ens tilknytningshistorie kommer i spil og på spil. Ens måde at takle det smertefulde på er farvet af, hvor tryg man hver især er i sin grundlæggende tilknytning.

Vi er biologisk udrustet til at forbinde os med hinanden. Det er vores dybeste natur. Det er i kærligheden vi vokser, næres og livet får retning og mening. Vi udvikler i barndommen en grundlæggende tilknytnings adfærd som vi bærer med os gennem ungdom og voksenliv. Her har vi fortidens skuffelser, glæder og sorger med på slæb. Som spøgelser kan de optræde i nære relationer og kærlighedsforhold og når det ikke lykkes parret at få bearbejdet dét, der er vanskeligt, ender det ofte med, at man benytter forskellige og gamle overlevelsesstrategier. Dette kan bringer parret længere væk fra hinanden og længere væk for det de hver især har behov for.

parforhold og kommutation:
Dagligt samvær og samarbejde om hverdagens opgaver bidrager ikke altid til øget forståelse mellem parret. Det er først når man deler tanker og følelser, at reel kommunikation opstår. Det kan selvfølgelig være en kunst, at få talt sammen i et krævende hverdagsliv. Parret får måske sjældent talt om de forventninger, de hver især har til livet sammen.

Det kræver tid, ro og overskud at have en åben og ligeværdig dialog og ofte bliver det ned- prioriteret. Men det vigtigste ligger ikke nederst og det kan være meget gavnligt at få hjælp til at få nogle rammer hvor i som par, kan tale sammen og få mulighed for at få sagt det, i har holdt tilbage. Et rum hvor i får udtrykt tanker og behov og i sidste ende få en større åbenhed om de forventninger i som par, har til livet sammen.